Tørring Skoleorkester

For elever på Tørring Skole fra 4. klassetrin og op.

Tørring skoleorkester - TØSK - er et blæserorkester på Tørring skole

Det er for trækbasuner, trompeter og saxofoner samt en rytmegruppe.

Det foregår om torsdagen mellem 14 og 16: Vi starter med at få undervisning i hold på vores instrumenter og derefter er der orkester. Vi laver også musiklege og hygger os.

Hvis du går i skoleorkesteret med trækbasun, trompet eller saxofon er holdundervisningen på dit instrument med i prisen. Du låner gratis et instrument af Musikskolen. Du kan tage instrumentet med hjem, så du kan øve dig hjemme.

Rytmegruppen består af elever, der går til instrumentalfag i Musikskolen.

Vi spiller flere koncerter i løbet af året både på skolen og i Musikskolen, og er en del af orkesteret ved skolens musical.

Er du med i Tørring Skoleorkester får du et godt grundlag til at starte til instrumentalundervisning på dit blæseinstrument og for at komme med i Musikskolens Orkester, Musikskolens Bigband eller søge ind på MusikTalent Tørring.