Det tilbyder vi...

I Musikskolen kan du lære at spille på et instrument. Undervisningen foregår som soloundervisning (en elev undervises af gangen) eller på små hold.
Undervisningen foregår en gang om ugen, på en hverdag, om eftermiddagen eller først på aftenen rundt på folkeskolerne i kommunen. De fleste kan få tilbudt undervisning på en skole i nærheden, enkelte må køre lidt længere alt efter hvor man bor, og hvilket fag der ønskes.
Du kan vælge mellem en lang række instrumenter, både de kendte som guitar, trommer og klaver, eller de mere sjældne som obo, valdhorn og computermusik. Klik på Instrumenter i menuen til venstre for at se alle mulighederne.
Hvis du går i 2., 3. eller 4. klasse, og gerne vil prøve forskellige instrumenter, er Musikkarrusellen lige noget for dig. Se mere ved at klikke på Musikkarrusel i menuen til venstre.
Vi har også musikhold for de mindre børn, lige fra Babyrytmik for dem på 3 til 12 mdr., til Musikalsk Forskole for skolebørn i 0. og 1. klasse. Klik på "Hold for de små" i menuen til venstre for at se dem alle.
Går du til soloundervisning i Musikskolen kan du gratis tilmelde dig sammenspil og teori. Se alle Musikskolens sammenspilstilbud under menupunktet Sammenspil.
